Ingen Virkelighed

NFP accepterer den alment udbredte nihilisme i den danske befolkning. Det er alment accepteret at verden er en konsekvens af en tilfældig kosmisk begivenhed for 13 milliarder år siden og at livet er en konsekvens af tilfældige mutationer af en celle, som opstod tilfældigt i urhavet.

Den almindelige dansker har accepteret at der ikke findes noget vigtigere end vores individuelle velbefinden. Der er med andre ord ikke længere noget metafysisk grundlag for politiske værdier.

Hvorfor nægter vore politikere så at tage konsekvensen? Vore politikere er stadig fangne i tidligere tiders romantiske og religiøse vildfarelser om det politiske systems potens. De følger Marx, Habermas, Stalin og Hitlers forestilling om at verden kan blive et bedre sted at leve. Vi ved nu at de tager fejl. Hold dem ansvarlige. Lad dem ikke længere lyve for os.

Vi står fast på vores indsigt: Verden er meningsløs!

Intet Alternativ - Intet Håb