program

ideologi

politik

Kapitalisme

Kapitalismen på højrefløjen lover folk, at de bliver rige.

Den frie markedsøkonomi sikrer den dynamik og fornyelse i sam­fundet, der giver vækst i såvel mate­rielle som ikke-­materielle værdier.

Rationelle agenters frie valg på et dereguleret marked vil nødvendigvis føre til mest mulig lykke for det størst mulige antal mennesker. Hvis der kommer en forhindring på vejen til det kapitalistiske lykkeland, skal markedets usynlige hånd nok få den revet ned. Hvilken naiv forestilling!

Markedets usynlige hånd lig­ger blo­dig på jorden, af­revet fra sin ejer

Kapitalismen har for mange været en lang og sød drøm om købekraft, frihed og friværdi. Men man vågnede op til et mare­ridt. Parallelt med den eksplosive stigning i materiel vel­stand steg fremmed­gørelsen, stres­sen og depres­sionerne – mens man gned søvnen ud af øjnene. Som efter enhver anden drøm er alle de fantastiske ting væk, når man vågner. Friværdien er forsvundet og gældsbrevet fra banken ligger stadig i skuffen. Pensionsopsparingen, som var øremærket til kosmetiske operationer og rejser til Thailand, gav alligevel et afkast der var lavere, end hvis man havde købt øl for pengene og gemt flaskerne. Men hvad er det, der er forsvundet? Man indser at drømmen blot var en illusion. VÆRDIERNE HAR ALDRIG EKSISTERET! En nihilist er født.

Sandheden er, at finanskrisen har vist os, at selv økonomiske værdier er tomme og hule ligesom alle andre værdier. Markedets usynlige hånd ligger blodig på jorden, afrevet fra sin ejer.

Finansiel værdi og penge hviler på tillid. Pengenes værdi er kun en konvention. Illusionen om, at penge har værdi, virker kun fordi andre folk deler den. Bliv derfor nihilist før din nabo, da dine penge ikke vil være mere værd, hvis han indser det før dig.

Nihilistisk Folkepartis linie er klar. Når NFP overtager finansministeriet, vil vi en gang for alle sætte en stopper for løgnen om finansiel værdis folkeforførende tyranni.

Ophæv statsmagtens konkurrenceforvridende monopol på at trykke penge!

 

  • Værdiafvikling!

    Postmodernistiske forskere har for længst bevist, at der ikke findes noget metafysisk eller demokratisk grundlag for politiske værdier. Værdier er illusioner, man indoktrineres til at tro på af elitære smagsdommere med videregående humanistiske uddannelser.

    Læs mere om NFPs værdipolitik her...

  • Dødebørn tæller

    Bliver det bedre dag for dag?

    Børn døde af sult siden "Afrikasangen" udkom første gang i 1985: